Hos Kiropraktoren får du undersøgelse, røntgenundersøgelse og opstart af behandling samme dag du har din første tid og du behøver ikke at få henvisning fra lægen.
Vi ser kroppen som en helhed. Sammenhængen mellem årsag, symptomer og skader undersøges.
Vores behandlingmetode er Gonstead-kiropraktik. Det betyder at behandlingen er specifik og dermed skånsom. Der behandles udelukkende hvor problemet stammer fra og ikke hvor det er mest smertefuldt. Vi fortæller altid om behandlingen og inddrager patienten inden den udføres. Dermed er man selv herre over hvordan man bliver behandlet.
Vi anerkender, at et problem ét sted i bevægeapparatet kan være relateret til dårlig funktion andre steder. Eksempelvis kan et tilbagevendende nakkeproblem relatere til et problem længere nede i rygsøjlen. Ligeledes kan et knæproblem være forårsaget af et skævt bækken eller skæv hoftestilling.
Kiropraktorer har gennemgået en 5-årig universitetsuddannelse på Syddansk Universitet i Odense eller tilsvarende i USA eller England. Derefter har man 1 års turnusuddannelse inden man er helt færdig.
Man behøver ikke at tage til læge for at få det fulde sygesikringstilskud hos Kiropraktoren eller tilskud fra sygeforsikringen "Danmark". Hvis man bare har et gult sygesikringskort skal man bare bestille en tid eller komme ind i klinikken fra gaden.
Siden 1992 har kiropraktorerne været autoriserede sundhedspersoner af Sundhedsstyrelsen og "kiropraktor" er en beskyttet titel der betyder at man er sikker på kvaliteten når man tager til en kiropraktor.
Medlem af Dansk Kiropraktorforening.
Overenskomst med Den Offentlige Sygesikring.
Undersøgelse og behandling
Ved det første besøg hos Kiropraktoren vil der blive foretaget en grundig sygehistorie og undersøgelse. Det tager typisk 45-60 minutter. Alt efter behov kan undersøgelsen suppleres af en røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning før behandlingen igangsættes.
Vi anvender digitalt røntgen udstyr. Klinikken har indgået aftale med KirPACS-NIKKB, hvilket betyder, at røntgenbillederne opbevares sikkert centralt, og at vi har mulighed for at udveksle billeder med andre klinikker, som også er tilsluttet ordningen. Endvidere giver denne aftale mulighed for ekstra radiologisk vurdering når dette er nødvendigt.
Kiropraktorens mål er at finde årsagen til problemet, genvinde optimal funktion, og ikke kun kortvarig smertelindring.
Kiropraktorerne behandler led og muskler ved hjælp af specifikke kiropraktiske håndgreb, som har til formål at genoprette den bedst mulige bevægelighed i leddene. Denne behandling kan suppleres med massage, laserbehandling, shockwavebehandling og træning.
Alt efter patientens symptomer, vil kiropraktoren vælge den behandlingsform, som egner sig bedst til den aktuelle problemstillig i det berørte område. De forskellige dele af ryggen behandles forskelligt.
Behandlingen er normalt helt smertefri og afslappende.
Klinikken er akkrediteret 5.3.2019
efter Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM.
Det betyder, at vi lever op til de høje krav om kvalitet i patientbehandling, patientsikkerhed, hygiejne og efteruddannelse, som akkrediteringen kræver.
Medlem af Dansk Kiropraktor Forening
Kiropraktoren i Hammel er medlem af Dansk Kiropraktor Forening.
Klinikkens åbningstider
Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 17:30
Onsdag 08:00 - 14:00
Torsdag 08:00 - 17:30
Fredag 08:00 - 15:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Østergade 2 | 8450 Hammel
Tlf.: 86 96 34 00
Email: sekretaer@kiropraktoren-hammel.dk
Klinikkens medarbejdere
Kiropraktorer:
Jens Traberg Larsen
Susanne Linnet
Lasse Tang
Fysioterapeut:
Sascha Tvede
Massører:
Jo Dahl-Jørgensen
Sekretærer:
Tina Svendsen
Britta Eriksen