Kiropraktik

Kiropraktiske behandling anvendes i alle aldersgrupper. Behandlingen består af manipulation (små tryk) af kroppens led og kan desuden understøttes af massage, udspænding , laser, specifikke øvelser og funktionel træning.

 

Behandlingen har som mål, at få kroppens led og muskler til at fungerer normalt. Behandlingen gør ikke ondt. Den består af forskellige teknikker, der tilpasses modtagerens alder og fysik.

 

Kiropraktoren er specialist i at diagnosticere, behandle og forebygge forstyrrelser i kroppens led, muskler og nerver, som kontrollerer vores holdning og bevægelse.

 

Ikke optimal funktion af kroppens led, muskler og nerver kan forårsages af traume, sportsskader, manglende motion, forløftning, gentagende ensidig arbejde, gigt, dårlig holdning eller stress. Det kan forårsage svære smerter og invaliditet.

 

Inden behandlingen påbegyndes lytter kiropraktoren til din sygehistorie og laver en grundig undersøgelse. Undersøgelsen omfatter bl.a. bevæge palpation, hvor kiropraktoren mærke hvordan rygsøjlens led bevæger sig. Hos Kiropraktoren har vi eget digitalt røntgenanlæg, så eventuelle røntgenundersøgelser kan foretages på stedet og uden ventetid. Vi her endvidere henvisningsret til MR-scanning via det offentlige. To gange om måneden har vi mulighed for at foretager vi ultralydsscanninger på klinikken.

Massage

Fysiurgisk massage er en massageform, der er baseret på kroppens anatomiske opbygning.

 

Massagen øger blodgennemstrømningen i musklerne, hvorved affaldsstoffer udskilles, ømhed forsvinder og bevægeligheden øges i muskler og led.

 

Massagen styrker kroppens immunforsvar og den virker smertestillende, fordi den medfører en øget produktion af kroppens endorfiner.

 

Massagen medfører et øget velvære, fordi træthedsfølelse reduceres, blodtrykket sænkes og vejrtrækningen bliver dybere og lettere.

 

Endelig kan restitutionstiden efter sportsskader forkortes med massage.

 

Hos Kiropraktoren anvendes massagen i flere sammenhænge. Massagen kan benyttes før kiropraktisk behandling, som suplement til kiropraktisk behandling, eller som opfølgning på kiropraktisk behandling.

 

Endelig bruges massagen selvstændig og forebyggende.

 

Er du i tvivl, om fysiurgisk massage kan hjælpe dig, så spørg Kiropraktoren Hammel.

Fysioterapi

Som et led i den kiropraktiske behandling eller i selvstændig forløb udarbejder vores fysioterapeut dit personlige træningsprogram med det mål at mindske smerter, fremme funktion, genoprette muskelbalance og rette uhensigtsmæssig bevægestrategier og mønstre med fokus på dit individuelle behov og formåen.

Træning

I Kiropraktorens træningsafsnit har vi etableret forskellige træningstilbud, med henblik på at dække dit individuelle behov og temperament.

 

Træningsafsnittet er åbent i klinikkens åbningstider.

 

Alle tilbuddene indledes med udarbejdelse af et personligt træningsprogram, efterfulgt af 1 lektion med individuel træningsvejledning. Den efterfølgende træning kan, afhængig af din skades type og omfanget af den, foregå i dit hjem, i andre træningscentre eller her i vores træningsafsnit.
Træningen planlægges så den foregår delvis på egen hånd og  delvis med opfølgende supervision, alt sammen efter behov.

 

Funktionel/isoleret træningstilbud:

  1. Den svage lænd med smerteudstråling til benet
  2. Den svage lænd uden smerteudstråling
  3. Holdningskorrektion og skulder problemer
  4. Stabilitetstræning for hele ryggen
  5. Den svage nakke med smerte udstråling til armen
  6. Den svage nakke uden smerte udstråling

 

Funktionel  træning er al træning, som forbereder kroppen til en given funktion i hverdagen eller i idræt.
Betegnelsen dækker over, at man primært arbejder med sammensatte og for mennesket naturlige bevægelser (bøje, strække, dreje, række trække, løfte) i modsætning til isoleret træning, hvor man arbejder med en enkelt muskel/muskelgruppe ad gangen i simple bevægelser.

 

Formålet med funktionel træning er primært at opnå en bedre funktion i hverdagen ved at forbedre kropsholdningen og muskel funktionen, så rygproblemer forebygges eller afhjælpes, samt at forbedre koordination mellem kropsdelene, så man bevæger sig mere hensigtsmæssigt.

Behandling med laserlys

Hvad gør laser?

Heler: Laserterapi accelererer den naturlige helingsproces og reducerer helingstiden ved de fleste skader fra uger til dage. Dette gælder alle akutte skader såsom forstuvninger, ledbåndsskader, slag og stød.

Normaliserer: Ved overbelastningsskader kan der opstå en reaktion i form af inflammation i vævet. Dette gælder f.eks. ved tennis- / golfalbue og musearm.  Laserterapi dæmper og normaliserer den overreaktion, som inflammationen er udtryk for.

Lindrer:  Smerte lindres ved at laser lyset stimulerer dannelsen af endorfiner og ved at normalisere vævets tilstand ved autoimmun reaktion.

Styrker: Det naturlige immunforsvar styrkes.

Stimulerer: Dannelsen af kollagent væv stimuleres, hvorfor sårheling sker hurtigere.

 

Hvad er laser?

Laser er lys af en meget høj kvalitet.

Laserlys er velordnet, velstruktureret og organiseret efter et princip kaldet kohærens. Kohærens er det fænomen, at alle partikler i en bølge følges ad, akkurat som når en stor sammenhængende bølge slår ind på stranden med voldsom kraft. På samme måde følges alle lyskvanter ad i en kohærent laserstråle og rammer målet med en højkoncentreret energi.  Kohærens er altså ensbetydende med evnen til at afleverer en ekstrem koncentreret energi til et mål.

Målet for laserenergien i forbindelse med laserterapi er den enkelte celle.

Hos Kiropraktoren anvender vi  hhv. 500nW  og 3000 mW POWERLASER.